HVAD ER OG HVAD KAN HYDROGEN
Forskningen omkring molekylært hydrogen (H2) er stadig i udvikling. Der er interesse for dets antioxidante og potentielle antiinflammatoriske egenskaber samt dets virkning på forskellige sundhedsforhold. Molekylært hydrogen er sikkert at benytte.
Nogle af de områder, hvor forskningen fokuserer:
- Antiinflammatoriske egenskaber: Studier har undersøgt H2's evne til at reducere inflammation i kroppen, hvilket kan være relevant for forskellige inflammatoriske tilstande.
- Antioxidantvirkning: H2 anerkendes som en antioxidant, der kan bidrage til at neutralisere skadelige frie radikaler.
- Effekter på stofskifte og energiniveau: Undersøgelser har vist at H2 har en rolle i at forbedre stofskifte og øge energiniveauet.
- Beskyttelse mod celleskader: Der forskes i, hvordan H2 kan beskytte celler mod skader og støtte cellesundheden.
- Mulige sundhedsmæssige fordele: Der er også interesse for H2's virkning på specifikke sundhedsforhold som neurologiske lidelser, kardiovaskulære problemer og sportspræstationer.
Forskningen er generelt fokuseret på mange forskellige lidelser, sygdomme samt sundhed. Derfor kan der fremsøges mange forskellige studier, fra top til tå og med mennesker og dyr.
Indtil 2007, hvor Ohsawa et al. præsenterede deres resultater i tidsskriftet Nature Medicine, blev molekylært hydrogen ikke anset for gavnligt at tilføre kroppen. Deres forskning viste, at hydrogen kan reagere med frie radikaler og beskytte mod oxidativt stress.
Hydrogen er derfor et antioxidant og den mindste af sin slags. Faktisk er molekylet 88 gange mindre end C-vitamin, som er det mest velkendte antioxidant.
På grund af sin lille størrelse kan den nå ind i alle væv, gennemtrænge fedtvæv og nå helt ud til det yderste hudlag.
Siden 2007 er interessen for hydrogen derfor steget. I dag er der over 2000 studier som forsøger at afdække dets gavnlige virkning på mange forskellige områder.
Områder som fysisk sundhed, psykisk sundhed, fedme, præstation, skønhed, anti-age og sygdomme er alle områder som studeres nærmere af forskere verden over.
De mest almindelige metoder til at benytte molekylært hydrogen inkluderer: Indånding, indtagelse af hydrogenberiget vand eller ved badning.
Mængden af livsstilssygdomme er vokset markant i de seneste årtier, hvilket betyder, at mange mennesker oplever udfordringer med deres helbred. Dette skyldes ofte dårlige livsstilsvalg kombineret med skadelige påvirkninger udefra. Stigningen kædes sammen med frie radikaler.
Når kroppen har brug for hjælp, har hydrogen vist sig at være effektivt.
Når hydrogen virker som en antioxidant, bidrager det til at eliminere de skadelige virkninger af frie radikaler i kroppen. Frie radikaler dannes blandt andet som følge af faktorer som rygning eller ophold i forurenet miljø. Kroppen producerer selv hydrogen, men ofte i utilstrækkelige mængder til at bekæmpe de udfordringer, vi udsætter den for. For at opretholde et optimalt immunforsvar har kroppen brug for effektive antioxidanter. Trods grøntsager, frugt og kosttilskud er sunde kilder til antioxidanter, er H2 mere effektivt, da det er langt mindre end andre antioxidanter og derved kan gennemtrænge alle celler i kroppen. Det kan andre antioxidanter ikke grundet deres relativt store størrelse. Manglende produktion af antioxidanter kan føre til oxidativt stress, hvilket er forbundet med en række sygdomme og sundhedsproblemer. https://www.biomed.cas.cz/physiolres/pdf/59/59_459.pdf
Udover at virke som en antioxidant viser hydrogen sig også at have antiinflammatoriske egenskaber. Studier viser positiv antiinflammatorisk effekt. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37196556/
I hjernen antages hydrogen at have en beskyttende virkning, idet det kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren. Denne beskyttelse menes at skyldes både den antioxidative effekt og den potentielle antiinflammatoriske evne. Hydrogen reducerer oxidativt stress ved at neutralisere overskydende frie radikaler, der kan forårsage celleskader i hjernen. Hydrogen har også potentiale til at være neurologisk beskyttende ved neurodegenerative sygdomme som bipolar lidelse, skizofreni og Parkinson. Der er endda indikationer på, at det kan hæmme væksten af hjernetumorer af typen glioblastom. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6528353/
I tilfælde af Covid-19 senfølger har hydrogen vist sig at forbedre fysisk kapacitet og lungefunktion hos patienter med vedvarende træthed. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9403611/
Ved fremskreden ikke små-cellet lungecancer har det vist, at kunne hæmme tumorvæksten og lindre bivirkninger ved behandling. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32541132/
Studier viser, at inhalation af hydrogen kan fremskynde sårheling i forhold til konventionel behandling. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10302845/
Behandling med hydrogen er godkendt i Japan og Kina og anvendes i undersøgelser på hospitaler som medicinsk behandling. I resten af verden bruges det primært til sundhedsfremmende formål.
Hydrogenindånding producerer kun vand som biprodukt og har få eller ingen rapporterede bivirkninger som halsbrand, diarré og hovedpine.